Et glimt af sjælen

"Et glimt af sjælen - fra elitesoldat til eventyrer" er efterkommer til bestselleren "Jo, du kan", der solgte mere end 50.000 eksemplarer. ”Et glimt af sjælen” er en levende beretning fra bjergbestigningen i Himalaya og turen gennem Saharas ørken i det legendariske rally Paris-Dakar, og rejsen gennem Argentina og Tibet, da Nicolai Moltke-Leth med det første danske hold gennemfører verdens mest krævende udholdenhedskonkurrence.

Men bogen er også beretningen om en fatal hændelse i Tyrkiet, der vendte op og ned på livet, om at komme tættere på sig selv - og indimellem få et glimt af sjælen.  En inspirationsbog fortalt med smittende engagement, selvindsigt og masser af humor.