High Performance Team - Vejen til bedre resultater

Samarbejde er en af de absolut sværeste discipliner. Vi er som mennesker meget forskellige og sidder inde med hver vores udgave af sandheden. Hver vores brik. Men når brikkerne passer sammen og samarbejde fungerer, bliver resultatet enestående. Derfor er evnen til at samarbejde vejen til de bedste resultater.

High performance er et mindset for, hvordan man møder andre mennesker og situationer. Et team udgøres af talent, mangfoldighed, professionelle og personlige kompetencer samt kultur. Motivationen for at være en high performance teamplayer går dermed foran den enkeltes færdigheder, så hvis viljen er der, kan high performance tilegnes og implementeres overalt.   

Erfaringerne fra tiden som jægersoldat og ekstremsportsudøver i verdens hårdeste udholdenhedskonkurrencer for teams har givet Nicolai Moltke-Leth opskriften på high performance team. Den viser helt klart, at på de hold, der klarede sig bedst, var det ikke den enkeltes færdigheder, der var udslagsgivende, men snarere den kultur, som bandt holdet sammen – ”den sociale lim”.

Dette foredrag er en proces, hvor vi i fællesskab ser på jeres teams styrker og svagheder i forhold til at udvikle eller fastholde high performance.