Fremtidens Skole

Uanset om du er barn eller voksen, er personlige og sociale kompetencer nødvendige for at begå dig i samfundet. Din evne til at navigere mellem muligheder og udfordringer forbedres markant, når du ved, hvad du rummer menneskeligt, fagligt og personligt.
   
I vores skolesystem formidles langt den meste undervisning, mens eleverne sidder stille på en stol. Men i dag har flere fået øjnene op for, at indlæringen øges væsentligt, når hjerne, hjerte og krop bruges samtidig. At udviklingen af de faglige kompetencer styrkes, når den også bygger på personlige, sociale og sundhedsmæssige kompetencer.

Fremtidens Skole er et udviklings- og forskningsprojekt, der arbejder med denne nye viden om indlæring. Projektet er målrettet Undervisningsministeriets vision om ”Ungdomsuddannelse for alle”, hvor 95% af alle unge i årgang i 2015 gennemfører en uddannelse. I dag er tallet 80%.

Fremtidens Skole er et helhedskoncept til elever i folkeskolens udskolingsklasser og på ungdomsuddannelserne. Den faglige udvikling kobles med udviklingen af elevernes sociale og personlige kompetencer samt deres sundhed og trivsel.  Alt sammen for at fjerne faglige barriere og for at styrke elevernes selvtillid, selvværd og livsglæde.